Indlæser
Virksomhedsbesøg IKEA: Markedslederens rolle, ansvar og muligheder i CSR sammenhæng
Dato og tid
Onsdag d. 12. oktober 2016 kl. 17:30 til 20:30
Tilmeldingsfrist
Tirsdag d. 11. oktober 2016 kl. 16:00
Sted
IKEA A/S,
Mårkærvej 15,
2630 Taastrup
IKEA A/S
Mårkærvej 15
2630 Taastrup
Virksomhedsbesøg IKEA: Markedslederens rolle, ansvar og muligheder i CSR sammenhæng
Arrangementsbeskrivelse
Invitation til virksomhedsbesøg hos IKEA med fokus på CSR.
CIBA inviterer denne gang til et spændende virksomhedsbesøg hos IKEA, hvor IKEAs CSR-ansvarlige i Danmark, Jonas Engberg, byder ind til en spændende præsentation af IKEA og en interessant og aktuel diskussion om CSR.
I arrangementet deltager desuden Birgitte Kofod Olsen fra konsulentvirksomheden Carve Consulting.
Jonas Engberg er Sustainability Manager i IKEA og tilknyttet IKEA i Danmark samt IKEAs globale Sustainability-organisation. Han har ansvaret for at udvikle og implementere strategier for IKEAs arbejde med sociale og miljømæssige forhold, samt forretningsmæssige løsninger. Han er endvidere involveret i at udvikle løsninger for cirkulær økonomi og bæredygtighedsrelateret kampagneudvikling- og planlægning, ligesom han er ansvarlig for IKEAs aktiviteter i forhold til strategiske og ikke-strategiske samarbejdspartnere på området omkring samfundsansvar.
Carve Consulting er aktuel med rapporten ”Danske virksomheders CSR-rapportering – er vi parate til de nye lovkrav?” der kortlægger, hvor langt de danske medlemmer af FN’s Global Compact er i forhold til at få deres CSR politik og processer bragt til et niveau, hvor de overholder årsregnskabslovens krav til den årlige rapport.
De 1.100 største danske virksomheder skal i løbet af de næste par år være parate til at opfylde nye krav til deres indsats for samfundsansvar. De skal bl.a. kunne dokumentere, at de har styr på deres risici i forhold til fire områder: 1. Miljø 2. Sociale forhold og medarbejderforhold 3. Menneskerettigheder samt 4. Anti-korruption og bestikkelse. De skal endvidere kunne måle og kortlægge deres resultater ved brug af nøglepræstationsindikatorer (KPI-er).
Birgitte Kofod Olsen, der er Ph.D. og partner i Carve Consulting, fortæller om rapportens resultater og om en række nyttige redskaber til at planlægge CSR-rapporteringen, så den opfylder de nye krav.
Birgitte har 20 års erfaring på CSR-området, opbygget hhv. som forsker og leder på Institut for Menneskerettigheder, som CSR chef i Tryg og som ekstern rådgiver. Hun deltog i de første diskussioner i FN-regi om virksomheders ansvar i forhold til menneskerettighederne og har undervist, holdt foredrag og forelæsninger om CSR i både Danmark og udlandet, ligesom hun har skrevet flere publikationer inden for emnet. Hun har rådgivet private virksomheder, offentlige myndigheder og organisationer om CSR-strategisk planlægning og har derigennem opnået bred indsigt i, hvordan CSR-indsatsen kan gøres praktisk relevant, værdiskabende og robust. Hun modtog i 2012 prisen som årets erhvervskvinde for sin indsats for mangfoldighed.
Vil du vide mere?
Carve Consultings rapport afdækker 279 virksomheders arbejde med de nye krav, som fremgår af årsregnskabslovens § 99a. Rapporten præsenterer også ni cases fra danske virksomheder, der viser god praksis på, hvordan kravene kan opfyldes på en måde, der også skaber værdi. Du kan downloade rapporten her.
Se IKEAs CEO, Peter Agnefjäll, fortælle om visionen for IKEA her.
Se Chief Sustainability Officer, IKEA Group, Steve Howard, fortælle om "IKEA and Sustainability" i konteksten Project Positive Forrest 2020 her.
Du kan læse om IKEA generelt på virksomhedens hjemmeside her.
Program
17.30-18.00: Indskrivning
Networking, servering af lette forfriskninger
18:00-20:00 Velkomst, indlæg og diskussion
Indlæg v/ Jonas Engberg
- IKEA og CSR
Indlæg v/ Birgitte Kofod Olsen
- Danske virksomheder rapportering - er vi parat til de nye lovkrav?
Diskussion - danske virksomheders rolle, ansvar og
muligheder i CSR sammenhæng.
20:00-20.30: Networking
Location
Arrangementet afholdes i IKEAs danske hovedsæde i Taastrup, Mårkærvej 15, 2630 Taastrup.
Pris og betaling
Arrangementet er gratis for betalende medlemmer af CIBA og åbent for ikke-medlemmer mod betaling. Nye medlemmer optages for 500,- DKK via dette link
Der vil blive serveret lette forfriskninger undervejs.
Vel mødt til et inspirerende og lærerigt arrangement!
Karin Rytz
CIBA - dit internationale business netværk
Bestyrelsen
Følg os på facebook
Følg os på LinkedIn
Find vej til arrangementet
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.